Adventsnåde - for os som ikke passer ind. Og lidt Oslo gospelkor…

”Jeg klapper vist ”galt”. Jeg klapper mellem de andres klapning, hvis jeg for eksempel er til en koncert med frisk gospelsang. Jeg kan også godt klappe som de andre, men det naturlige for mig er at klappe på de andre slag”, sagde jeg til min gode, tålmodige, musikalske nevø/tantegutt”. Der er ikke nogen, som er fejl”, sagde han, og fortsatte: ”Nogen klapper sammen med stortrommen, og andre sammen med lilletrommen”.

I går aftes blev jeg mindet om den beroligende samtale,(som fandt sted for ganske mange år siden, før den gode dreng blev voksen). Jeg oplevede for nylig Oslo Gospel Choir (eller gospelkor, for at skrive det enkelt) i Lemvig her i Jylland! Og ja, det fortjener et udråbstegn, for dette var en oplevelse. Intet mindre. De lokale kor, med kenyansk dirigent, sang også friskt og godt. Og mange tilhørere havde rejst i flere timer for at opleve denne før julekoncert. Jeg sad sammen med en ung familie, som havde kørt i knap to timer, ”men det er det værd”. Og de syngende nordmænd sang både rolige, gamle julesange og andre helt ellevilde sange. ”Nogle blev bare lyd og brok i mine ører”, sagde jeg bagefter, ”men det var dejlig brok, og jeg smilede hele tiden”. Men tilbage til pointen: Det eneste naturlige for mig er at klappe mellem de andres klapning. Sådan er det bare. Og jeg lever godt med den konstatering.

Men tankene har vandret lidt nu bagefter. Der er mange, som føler, at hele deres liv, eller dele af det, er en eneste stor ”klapning” både i utakt, og det som er værre. Og måske har andre været ivrige efter at bekræfte netop det, som ikke blev sådan, som de kunne have ønsket. ”Du passer ikke ind”. ”Du må tage dig sammen, hvis du skal være sammen med os”. ”Du er så anderledes, at det placerer dig udenfor det gode selskab, kort og godt”. Og da hjælper det meget lidt, om man ”tager sig sammen” så det knager og måske forandrer og forbedrer og forvandler. Mange vil fortsætte med at påpege det, som ikke er godt nok, eller det som var galt en gang i tiden osv. Og da får man vel egentlig ikke mulighed for at ”komme indenfor” – uanset…

Julen handler om Ham, som gav de ”umulige” en ny mulighed. Om livet havde været frynset fra først til sidst (af forskellige grunde), eller om temperament og frygt førte til det ene, store fald, så kom Han med nye muligheder og ny tillid (tænk på det!). Selv frimodige Peter, som havde oplevet så meget sammen med Jesus, svigtede og fornægtede, da det virkelig gjaldt. Men også han fik mulighed for at begynde på ny, og han blev vist tillid og givet ansvar. ”Herre, du ved alt; du ved, at jeg har dig kær”, sagde Peter (Joh.21, 17). Han vidste så inderlig godt, hvor dybt han havde svigtet. Men han måtte/fik lov til at begynde på ny!

Tilgivelse og ny mulighed. Nåde. Hilsen Jesus. DET må være adventshilsenen denne gang. Til alle os, som ikke passer ind på den ene eller den anden måde. Og det gælder måske os alle...

Helga H.

Dansk oversættelse: Karen Margrethe Christiansen