Kom til informationsmøde om helhedspleje og den nye Ældrelov
Vi holder gratis informationsmøder d. 9. oktober på Thyholm og d. 22. oktober i Struer. Til mødet får du indblik i, hvad den nye Ældrelov om helhedspleje betyder for dig eller dine kære, som modtager hjemmehjælp.

Den 1. juli 2025 trådte den nye Ældrelov i kraft. Det betyder, at alle borgere over 67 år skal tildeles hjælp og støtte efter den nye Ældrelov om helhedspleje.
For at give et bedre indblik i, hvad det betyder for dig som borger, afholder vi derfor to gratis informationsmøder i oktober.
Informationsmøderne er målrettet borgere i Struer Kommune, der i dag modtager hjemmehjælp, samt deres pårørende.
Tilmeld dig informationsmøde på Thyholm eller i Struer
Det er gratis at deltage i møderne, men det kræver tilmelding.
📝Hvidbjerg den 9. oktober 2025, kl. 15.30-17.00
Adresse: Midtpunktet Thyholm, Rughavevej 5, 7790 Hvidbjerg.
Frist for tilmelding er den 1. oktober.
📝Struer den 22. oktober 2025, kl. 15.30-17.00
Adresse: Folkets Hus, Tegltorvet 2, 7600 Struer
Frist for tilmelding er den 13. oktober
Du kan tilmelde dig informationsmødet ved at bruge ovenstående link eller ved at ringe til os på telefonnummer 96 84 83 60.
Programmet for møderne
På informationsmødet vil udvalgsformand Steen Jakobsen og Centerchef Tina Holmgaard gennemgå de vigtigste elementer i ældreloven og helhedsplejen samt svare på de spørgsmål, som du eventuelt måtte have.
Vi er vært ved kaffe og kage.
Hvad er formålet med den nye Ældrelov?Formålet med den nye Ældrelov er bl.a., at hjælpen og plejen skal tilrettelægges som helhedspleje i sammenhængende og rummelige pleje- og omsorgsforløb. Desuden skal hjælpen leveres af mindre, faste teams omkring dig som borger. I Struer Kommune arbejder medarbejdere i Hjemmeplejen og Sygeplejen allerede i faste teams. |























.jpg)


