Veteran knallertløb på Thyholm
30-05-2014 08:00
Fra sidste års aften løb.

Vestjysk Veteranknallert Klub (VVK) kører veteran knallertløb på Jegindø og Thyholm onsdag den 4. juni.

Starten går fra Jegindø Havn, Havnegade, 7790 Thyholm, kl. 19,00. I løbet på Thyholm og Jegindø rundt gøres der stop ved Jegindø gamle elværk fra 1929 og ved Thyholm Mølle – turens længde ca. 25 km. Der køres ikke hurtigere end alle kan følge med.

Viggo Madsen, Jegindø, står som arrangør. Tilmelding til løbet skal ske til Viggo Madsen, tlf. 2146 4953 / 9787 9184.

Der kan læses mere om VVK på klubbens hjemmeside www.vestjyskveteranknallertklub.dk