Større pres på alle boligsøgende
05-12-2019 17:00

Færre forældrekøb giver:
Større pres på alle boligsøgende

Udsigt til højere lejepriser og længere boligkø når beskatning ved forældrekøb ændres fra 2021.

Med finansloven kan forældre fra 2021 ikke længere leje ejerlejligheden ud til deres barn på samme vilkår som andre private boligudlejere. Det risikerer mange på boligjagt, især i hovedstaden og Aarhus, at mærke; som længere ventelister til en studiebolig og et større pres på de private lejelejligheder.

Det er en konsekvens af, at det fra 2021 ikke længere er muligt at udleje en ejerbolig til ’nærtstående’, som det hedder i finanslovens aftaletekst, og samtidig benytte sig af virksomhedskatteordningen.

Ordningen er benyttet af mange private udlejere og forældre bag forældrekøb, og den forsvinder for forældrekøb efter aftalen mellem regeringen og dens støttepartier.

Forældrekøb løser bolignød

”Færre forældrekøb vil betyde større pres på lejeboligmarkedet, hvor behovet for studieboliger vil øges, da forældrekøbene tidligere har talt 10-20 % af lejlighedshandlerne i København og i Aarhus 25 - 40 % – og måske løst endnu flere boligproblemer, da en hel del unge har lejet et værelse i forældrekøbslejligheden ud til en ven eller studiekammerat. Vi kan meget vel komme til at se et ekstra pres på de private lejemål og øgede huslejer på den konto, ” siger administrerende direktør Uffe Drejer i Home.

Skatteordningen giver alle udlejere mulighed for at fratrække renteudgifter i topskatten. Den fordel er lige nu meget lille på grund af de lave renter, i nogle tilfælde negative renter, men der vil fremover være familier, som ikke længere har mulighed for at vælge et forældrekøb som studiebolig, forudser Home.

Forældrekøb er død – forældrekøb længe leve

De skattemæssige forhold er ikke den primære årsag til et forældrekøb – det er ønsket om at finde en bolig, forklarer Home.

”Derfor vil der fortsat være forældre, der vil købe en ejerlejlighed som studiebolig, men det bliver nok lidt færre som følge af de ændrede skatteregler. Det er en logisk konsekvens af, at færre forældre har råd til at hjælpe deres barn med en lejlighed under studierne, når skattefradraget reduceres, ” siger Uffe Drejer.

Allerede på lavblus

Forældrekøb er, med cirka 10 % af alle lejlighedshandler på landsplan ifølge Homes handler, på det laveste blus set i mange år, da færre forældre kan blive godkendt til et køb end tidligere på grund af høje lejlighedspriser i byerne og skærpede kreditkrav i bankerne. 

Fakta: Det står der i finansloven om forældrekøb

  • ”Gældende regler giver mulighed for at anvende virksomhedsordningen til at trække renteudgifter på forældrekøbslejligheder fra i egen eller ægtefælles lønindkomst mv. (personlig indkomst før AM-bidraget). Dermed har renteudgifter i virksomhedsordningen en fradragsværdi på op til ca. 55,9 pct. for topskatteydere mod normalt ca. 25,6-33,6 pct., hvis virksomhedsordningen ikke anvendes.
  • Regeringen, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet er enige om at ændre reglerne, så udlejning af bolig til nærtstående ikke kan indgå i virksomhedsordningen eller kapitalafkastordningen. Det vil indebære, at forældrekøb ikke kan indgå i ordningerne. Initiativet indebærer, at renteudgifter i forbindelse med forældrekøb får samme fradragsværdi som private renteudgifter i forbindelse med køb af ejerbolig, dvs. normalt 25,6-33,6 procent i en gennemsnitskommune. Forældre vil således fortsat kunne købe en lejlighed og udleje den til deres børn, men det vil ikke ske med særlige skattemæssige fordele.
  • Aftalepartierne ønsker, at ændringerne træder i kraft fra 2021. Der vil i første halvår 2020 ske en konsolidering af det mulige ikrafttrædelsestidspunkt, provenuprofil og de administrative omkostninger. Ved ikrafttrædelse 2021 skønnes tiltaget at indebære et finansieringsbidrag på ca. 130 mio. kr. i 2021, ca. 150 mio. kr. i 2022 og ca. 160 mio. kr. i 2023. Varigt udgør finansieringsbidraget 230 mio. kr.”

Kilde: Finansministeriet