|
Når passion for øl vinder Jyllands-Postens blindtestDen ære kan vi blandt andet takke vores Chefbrygger, Christian Harboe, for. Han har stået i spidsen for udviklingen af Limfjords Juleporteren, hvor nøje udvalgte ingredienser gør denne juleudgave af Limfjordsporteren helt særlig. Øllen blev introduceret første gang i julen 2022 og har siden været en eftertragtet juleøl blandt ølentusiaster i hele landet. Opskriften er naturligvis en velbevaret hemmelighed, men vi har afsløret, at den indeholder vanilje fra Tahiti og portvin fra Quinta Do Estanho. Den ristede malt giver noter af kaffe, mørk chokolade, karamel og et strejf af røg, mens duften af vanilje og sødmen fra portvinen tilfører friskhed og kompleksitet. Christian udviklede Limfjords Juleporteren med julens søde desserter i tankerne, men øllen passer også perfekt til julens kraftige retter eller som en unik smagsoplevelse i sig selv. Lad os løfte glasset og skåle for vores passionerede Chefbryggere og Limfjords Juleporteren! Skål og glædelig Limfjords Juleporter! |
Årets julebryg fra Thisted bryghus
02-12-2024 14:00