|
Hvidbjerg Bank A/S fortsætter den kundefokuserede vækst og investerer i fremtiden
Hvidbjerg Bank har i første halvår 2026 realiseret et tilfredsstillende resultat med fortsat organisk vækst i forretningsomfanget, høj kundeaktivitet og god kreditkvalitet.
Udviklingen understøtter bankens strategi Kundefokuseret vækst og ambitionen om at skabe øget kundeværdi gennem nærværende rådgivning, hurtige beslutningsprocesser og balanceret risikotagning.
Hvidbjerg Bank afslutter 1. halvår 2026 med et resultat før skat på 20,6 mio. kr., mod 20,4 mio. kr. i samme periode sidste år.
Resultatet forrenter egenkapitalen med 12,9 % p.a.
Banken opjusterede den 24. april 2026 forventningerne til årets resultat før skat fra 28-33 mio. kr. til 38-43 mio. kr. som følge af salget af bankens ejerandel i BEC. Opjusteringen er betinget af, at transaktionen gennemføres og opnår de nødvendige myndig-hedsgodkendelser i andet halvår 2026.
Bankens udlån udgør 1.142 mio. kr. ved udgangen af halvåret svarende til en vækst på 11,9 %. Indlånet er samtidig steget med 5,3 % til 1.669 mio. kr. sammenlignet med samme tidspunkt sidste år. Væksten er organisk og kundedrevet og sker inden for bankens rammer for balanceret risikotagning.
Om halvårsrapporten udtaler bankdirektør Jens Odgaard:
”Vi er tilfredse med udviklingen i første halvår. Vi oplever god tilgang af nye kunder og vækst på tværs af bankens forretningsområder. Det gælder både udlån, investering, pension og daglige bankforretninger, hvor aktivitetsniveauet er højt.”
”Samtidig er vi glade for, at væksten sker med stærk kreditkvalitet og lave nedskrivninger. Det giver et solidt fundament for bankens videre udvikling.”
Netto rente- og gebyrindtægterne udgør 68,5 mio. kr. mod 69,8 mio. kr. sidste år. Udviklingen afspejler et pres på rentemarginalen, mens den høje kundeaktivitet har løftet gebyr- og provisionsindtægterne
med 2,3 mio. kr. til 27,9 mio. kr.
Udgifter til personale og administration udgør 50,5 mio. kr. mod 47,2 mio. kr. året før. Stigningen afspejler blandt andet investeringer i medarbejdere, kompetenceudvikling og nye IT-løsninger, som skal effektivisere arbejdsgange, skabe mere tid til personlig rådgivning og øge værdien for kunderne.
”Vi investerer aktivt i bankens fremtid. Det gælder nye med-arbejdere, kompetenceudvikling, digitale løsninger og etab-
leringen af vores kommende afdeling i Skive. Investeringerne skal give kunderne hurtigere svar, mere tid til personlig rådgivning og nærværende, kompetente løsninger med korte beslutningsveje.”
Som led i strategien Kundefokuseret vækst etablerer Hvidbjerg Bank i efteråret 2026 en ny afdeling i Skive. Der er allerede ansat en afdelingsdirektør og indgået aftale om lokaler. Afdelingen skal øge den lokale tilgængelighed, understøtte den organiske vækst og bidrage til bankens langsigtede selvstændighed
i et attraktivt markedsområde.














.jpg)













