DcH Thyholm søger lokaler til nosework-hold
12-10-2026 13:00
DcH Thyholm søger lokaler til nosework-hold
I DcH Thyholm har vi flere aktive nosework-hold, og vi søger nye spændende steder, hvor vi indimellem må træne. Træning i nye omgivelser er vigtig for at skabe miljøstærke og veltrænede hunde, og derfor leder vi efter virksomheder eller private, der har lyst til at udlåne lokaler en gang imellem.
Det kan fx være en lagerhal, et kontor, en skole, en hal, et klubhus, tomme bygninger – eller noget helt andet, der kunne være interessant
 
Vi træner onsdage og torsdage kl. 19.00–21 ca. og indimellem om søndagen også, hvor vi er mere fleksible med tidspunktet
 
Vi har altid klare aftaler om adgang - enten ved at I låser op for os, eller ved at vi låner en nøgle og afleverer den tilbage efter træningen
 
Lidt info om vores træning:
  • Vi har altid kun en hund ude af gangen
  • Hvis det ønskes, kan hundene holdes i snor
  • Vi bruger små beholdere med enten lavendel- eller eukalyptusduft, som hundene søger efter
  • Vi passer altid godt på de steder, hvor vi får lov at træne
 
Har du, eller kender du nogen, der har, et lokale, vi må låne, vil vi blive meget glade for at høre fra jer.
 
På forhånd tusind tak for hjælpen og for at støtte foreningslivet.
 
Kontakt gerne mig enten over messenger eller på telefon 40243160