|
Sinne Eeg - det store i det små-billetter
Mandag 12. oktober kl. 18.00 på Høloftet
Tre af landets stærkeste jazzmusikere. Én scene. Og en aften, hvor de kommer helt tæt på.
Den 12. oktober samler vi Sinne Eeg, Jesper Riis og Martin Schack på Høloftet. Tre musikere, der hver især har sat tydelige aftryk på dansk jazz – og som denne aften mødes i et helt enkelt trioformat: vokal, trompet og klaver.
Sinne Eeg er en af Danmarks mest anerkendte jazzsangere med en stor international karriere. Sammen med Jesper Riis på trompet og Martin Schack ved klaveret bliver der plads til det, der sker, når virkelig dygtige musikere lytter til hinanden, udfordrer hinanden og lader musikken udvikle sig i øjeblikket.
Repertoiret bevæger sig mellem jazzstandards, sange fra Sinne Eegs eget repertoire og musik særligt udvalgt til netop denne trio.
Det bliver tæt. Det bliver levende. Og vi tror, det bliver en af de aftener, hvor man virkelig mærker, hvorfor vi kalder koncertserien:
Det store i det små.
Sinne Eeg – vokal
Jesper Riis – trompet
Martin Schack – klaver
??? Fællesskabet omkring bordene
På Høloftet begynder aftenen omkring bordene. Vi spiser sammen, snakken går, og fællesskabet får lov til at vokse, inden vi samles om det, vi er kommet for: musikken.
Spisningen er en fast del af billetten. Ikke fordi maden skal være hovedpersonen, men fordi det at sidde sammen omkring bordene er en vigtig del af den måde, vi gerne vil skabe aftener på Høloftet.
Aftenens menu fra Værftet er:
- Langtidsbagte beder på bund af mascarpone
- Braiserede grisekæber med persillechimichurri
- Sprøde cruditéer med urtedip
- Kompot af søde kartofler og selleri
- Tabouleh med masser af urter og stenfrugter
- Friskbagt brød med tomatkompot
- Isdessert fra Stubbegård Ismejeri til alle koncertgæster denne aften
Først fællesskabet omkring bordene. Så musikken helt tæt på.
Billetter inkl. spisning købes på www.høloftet.dk
Vi glæder os til en aften med nærvær, fællesskab og virkelig god musik. ??














.jpg)













