GÅ MED D. 8. MARTS – HVERT SKRIDT TÆLLER…!
17-01-2020 22:00

Gå med d. 8. marts –
hvert skridt tæller…!

Voldsom tørke, katastrofale oversvømmelser, ødelæggende mudderskred og smadrede livsgrundlag.

I verdens fattigste lande sætter klimaforandringerne deres tydelige spor. Befolkningerne i de ramte lande har hårdt brug for hjælp, og derfor går pengene fra vores indsamling også i år til ofrene fra klimakrisen. DU kan gøre en forskel ved at gå med og/eller tage godt imod indsamlerne søndag d. 8. marts, hvor Folkekirkens Nødhjælp har sin årlige landsindsamling.

Indsamlingen er også en social komsammen…!

Ikke nok med at du hjælper mennesker i nød, men du får oven i købet en dejlig dag med frisk luft ad libitum og masser af skridt på skridttælleren…! Dertil kommer hygge og kaffe sammen med andre indsamlere i dit lokalområde, og når du er kommet godt gennem din rute, er der tilbud om en svingende tallerkenfuld varm suppe med boller. – “Ikk´ så ring´ endda, vel”..?!

TILMELD DIG HER

Årets indsamling støtter særligt kvinder

Den 8. marts 2020 er i øvrigt ikke kun dagen, hvor Folkekirkens Nødhjælp samler ind. Det er også Kvindernes Internationale Kampdag, og det giver rigtig god mening at koble de to begivenheder. Det er nemlig især kvinderne, der står i forreste række, når klimakatastroferne rammer. Fire ud af fem mennesker, som bliver tvunget til at forlade deres hjem på grund af klimaforandringer, er kvinder. Derfor samler vi ind til klimahjælp, der kommer verdens fattigste kvinder til gavn.
(Kilde: Folkekirkens Nødhjælp)

Henvendelse og yderligere oplysninger:

Indsamlingsledere:
Hans Rabenhøj, Jegindø: Tlf. 97 87 57 14 – Mobil: 26 18 37 47.
Steen Torstensen, Hvidbjerg/Lyngs: Tlf. 97 87 16 57 –
Mobil: 51 71 56 49.