Verdensklasse på Høloftet
27-09-2021 15:00

Verdensklasse på Høloftet

Dansk trio i verdensklasse, bestående af Bobo Moreno, Ole Kock Hansen og Bo Stief, kommer tilbage til Høloftet fredg den 4. marts 2022 kl. 18.00.

’Det har været den korteste koncert, jeg nogensinde har været til. Ikke når jeg kigger på klokken, men sådan føltes det’.

Sådan udtalte en gæst, sidste gang disse tre musikere besøgte os og henrykkede et helt Høloft.

Det er tre stærke mænd, der viser følelser og spilleglæde i en trio, der er lige så vellydende som den er simpel: vokal, piano, bas. Uden sikkerhedsnet spiller de, med stor spontanitet, musik i verdensklasse og skaber koncerter, der både byder på grovswing og knappenålsstemning. Genremæssigt befinder de sig mellem det bedste fra Pop, Rythm & Blues og Jazz, med et sangvalg, der spænder over Hendrix, Lennon, Joni Mitchell og Cole Porter.

Bobo Moreno har i de sidste tyve år vist sig som en af de største sangere herhjemme. Ole Kock Hansen og Bo Stief har siden midt-tresserne været toneangivende ikoner på musikscenen. Det er store ord, men I kan rolig forberede jer på en aften, der musikalsk er noget at det mest imponerende, Høloftet har kunnet byde på.

Vi indleder naturligvis med at spise sammen. Menuen er Pochetta med rosmarin kartofler, skysauce med æblemost og bagte gulerødder og selleri timian, samt spidskål og æbler vendt med yoghurt dressing.

KØB BILLET HER