Sommerudstilling i Kulturhuset
20-06-2024 23:00

Sommerudstilling i Kulturhuset

Thyholm Kunstforenings Sommerudstilling i Kulturhuset i Hvidbjerg viser i år en maler og en keramiker, og det er der som sådan ikke noget nyt i.

Der er fernisering søndag 30. juni kl 15.00 og udstillingen kører frem til 11. august i Kulturhuset, Skolegade 2, Hvidbjerg.. Der er åbent tirsdag til søndag kl. 15-17 og der er gratis adgang.

Men når der er tale om Ole Daniels og Pernille Ørnsø, er der nu alligevel tale om nye toner.
Ole Daniels maler nok traditionelle motiver såsom landskaber og portrætter, men hans farvevalg og hans penselteknik gør, at det færdige billede kommer til at fremstå med ”en meget robust karakter”, hvor farverne spiller op mod hinanden på en til tider voldsom måde.
Pernille Ørnsø er ikke keramiker i traditionel forstand. Selvfølgelig kan hun lave traditionel ”pottemager-keramik”, men det er det skulpturelle, der er i højsædet. En hulsten fra stranden kan være inspiration til en skulptur formet i stentøjsler, og i Pernilles kunst bliver det pludselig hullet, der er det vigtige og man fornemmer, at der er mere på spil end blot en forstørret strandsten.
De to kunstnere klæder hinanden fint, hvilket man kan se fra søndag 30. juni og 6 uger frem.

Pernille Ørnsø

Ole Daniels